Da postbudet fik kolde fødder...

Ok, hvis nogen har en anden mere plausibel forklaring end jeg på det, jeg nu vil fortælle, så trækker jeg gerne mine ord i mig igen. Det er ikke min mening at hænge nogen ud, der imod er det min hensigt at påpege et måske problem, der tidligere har været vendt i Post Danmark.

Jeg havde bestilt en Iphone ved et selskab, og skulle have den leveret pr. post. I mandags fik jeg en mail fra firmaet om, at pakken var afsendt og jeg modtog samtidig Track og Trace nummeret til pakken hos Post Danmark.
Jeg kunne tidligt onsdag se, at pakken var leveret til mit postcenter her i Jylland.

I går aftes tjekkede jeg igen, og der stod, at den var leveret til mit lokale postcenter, som havde haft et bud til at levere den til mig kl. 9.18 om morgenen. "kl. 9.18, udleveret til privat", stod der. Dette undrede jeg mig selvfølgelig over, for hverken Sygeplejersken eller jeg havde været hjemme i løbet af dagen.
Jeg ringede derfor til Post Danmarks kundecenter, for at få oplyst, om "Til privat" måske betød, at den blot var afleveret til det lokale posthus, eller poststed, hvor det enkelte postbud kørte ud fra. Her fik jeg oplyst, at "Udleveret til privat" betød, at den var scannet og afleveret til mig på daværende tidspunkt. Hun bad mig ringe igen her til formiddag, hvor de bedre kunne ringe den lokale afdeling op og høre, hvor pakken var blevet af.
Det gjorde jeg så her i formiddags, og damen tjekkede min fulde adresse og fik fat på det bud, der skule have leveret pakken til mig. Han påstod, at han havde leveret pakken til mig.
Da jeg forsøgte at spørge ind til, hvordan det kunne lade sig gøre, når jeg ikke havde været hjemme, sagde hun surt, at der i hvert fald ikke var nogen, der havde gjort noget forkert med vilje. Hun fortalte mig, at afsenderfirmaet skulle efterlyse pakken, hvilket jeg fik dem til.

Jeg gik klart ud fra, at pakkeposten måtte have afleveret pakken ved den forkerte, selvom jeg ikke kunne se logikken i det. Jeg bor i en etageejendom med dørtelefon, og pakkeposten skulle derfor have ringet på den forkerte ved samtaleanlægget, fået lov til at gå ind, og derefter også have gået til den forkerte etage (jeg bor i stuen, og min nabo er en gammel frisk dame, der ville have reageret eller givet pakken videre til mig, da jeg var hos hende i aftes). men på den forkerte etage, skulle han have scannet og afleveret pakken til en, der ikke har modsagt noget som helst.
Forklaringen var plausibel, men langt ude. To fejl fra postens side, et fra en medbeboer side.

Her til aften vælger Sygeplejersken lige at tjekke postkassen igen, og sørme om der ikke ligger en seddel fra pakkeposten, hvor der står at pakken var FORSØGT leveret i går kl. 9.20, sådan en seddel som man altid får smidt ind, hvis man ikke er hjemme, når han kommer. Forskellen på den her og den man normalt modtager er bare, ... at denne her var lagt i en kuvert fra Post Danmark i Risskov, vores lokale omdelingscenter.

Hvis ikke, der her er tale om et postbud, der havde tilset sig en ekstra julegave, men om fik kolde fødder over min hurtige reaktion, så ved jeg altså ikke, hvad det er.

Men hvis nogen har en bedre forklaring på det, trækker jeg selvfølgelig gerne mine tanker delvist tilbage.

opdatering....

Sygeplejersken hentede pakken på posthuset, og forelagde dem hele historien. Det fandt de yderst underligt, og gik ind for at spore pakken med stegkoden. Min pakke, som postassistenten stod med i hånden var TA DAAAA... IKKEeksisterende. :-D

Jeg gik lige her ind for at følge den videre igen, og nu står der følgende, og endda med en falsk underskrift:




Sygeplejersken siger, jeg skal melde det direkte til politiet, men inden da er jeg nødt til at finde ud af, om det er 110% sikkert, at det, der krims krams, der er skrevet i feltet, virkelig skal ligne en underskrift, for i så fald, er der en, der har lavet dokumentfalsk.

Jeg bøjer mig selvfølgelig stadig for en mere plausibel forklaring, hvis nogen skulle ligge ind med en. :-)

Jeg lever!

Jeg er her endnu. Jeg er bare langt væk i bøger, kilder, kameraer, opgaver, børn, mand og så en lille bitte smule strik.
Pt. orker jeg bare ikke sidde ved pc'en, når jeg endelig har fri. Og jeg orker da slet ikke at skrive. I næste uge går det løs med årsprøven, og kors, hvor jeg bare ikke orker. Det bedste af det er, at når den er i hus, så har jeg en lille måned til at holde jul og lade op til eksamen og et nyt semester.

Nøj, hvor jeg glæder mig.

I forbindelse med min næste artikel, som bliver en stor artikel med mange forskellige kilder, søger jeg et forældrepar til et barn med ADHD el. lign., hvor man bevidst har valgt at lade barnet gå i en almindelig skoleklasse, fordi man tror på, det er det bedste.
Så hvis nogen kender nogen derude, uanset hvor henne af i landet det er, så vil jeg blive meget glad for at høre fra jer/dem på strikkekurven snabela gmail.com

Give away

Der sker godt nok meget i blogland lige for tiden.
Det dér Give away, det gør altså, at man får kigget rundt på en masse flotte blogs.

Se lige her, Westmose har syet den smukkeste pude, som hun nu udlover.

Opladning...

Efter at have følt, jeg har svigtet mand, børn og mig selv igennem de sidste to uger, hvor jeg har knoklet for at få artikler med udredende journalistik i hus, har jeg brugt dagen på at aflevere artikler og rapport, sove et par timer, bruge et par timer på familien, og sidst, men ikke mindst, brugt et par aftentimer på Lystrup bibliotek sammen med ligesindede, her inklusiv Annette Danielsen.

Ja, jeg har købt den, hendes nyeste. Jeg er ikke så vild med Hønsefødder og Gulerødder. Jeg synes, der er lidt for mange huller, tråde og farver på til mig. Desuden er der ikke meget pænt drengestrik over det, og det er jo primært det, jeg går efter.
Men jeg skal love for, at hun har ændret stil. Jeg fik aldrig spurgt hende, om hun selv er klar over det. Men den nye bog er fyldt med stilede modeller, i mere dæmpede farver og med mange små finesser, der sætter prikken over i'et.
Jeg er så lun på en af modellerne, og bliver nødt til at gå i gang med den. Overvejer om jeg skal pille de otte omgange op, som jeg har nået at strikke på en bluse i økould til den store, imens Annette Danielsen forklarede og fortalte....
For i gang, dét må jeg, endda med rester.

Og Det er ganske vist...

Når tingene pludselig ser helt anderledes ud....

Sidste år op til jul valgte jeg at skrive omkring sangen med Lille Peter, der så julemanden kysse mor. Jeg havde aldrig helt forstået, hvorfor julemanden var der, EFTER Lille Peter var lagt i seng og egentligt burde sove. Det kom som et chok for mig, da det gik op for mig, hvad de to forældre egentligt havde gang i, og Peter var i mine øjne pludselig, om muligt endnu mere uskyldig.

Her til morgen, var jeg så ved at få kaffen galt i halsen. Jeg læste inde på AB´s blog, hvad Miss Sophie i 90 års fødselsdagen egentligt mener, når hun til sidst, imens hun går op af trapperne siger "Same procedure as every year, James." Det vil sige, jeg læste det ikke direkte, men efter at have fået det belyst, kunne jeg godt selv læse mellem linjerne.
Det anede jeg virkelig ikke? Jeg har aldrig tænkt tanken.

Den er kommet med i den kategori, hvor begreber og floskler, der er gennemtæsket så meget, at, at man ikke kan se skoven for bare træer.
I samme kategori er flosklen "man bliver smuk af dampen fra kold kaffe", som min mor altid har sagt. Alle grinede, når hun sagde det, jeg gjorde også, for det gjorde alle andre jo. Men jeg blev voksen, før jeg, en sen nattetime kiggede ind bag ordene og ringede til min mor, for at fortælle hende, at kold kaffe altså ikke dampede....

For et par dage siden havde jeg også sådan en oplevelse. Jeff Dunhams døde selvmordsbombeterrorist siger, han døde af noget i retning af "for tidlig "bombeafgang", hvortil han tilføjer "Men det kender du vel alt til". Jeg har grinet af den sætning mange gange, for det ER da lidt sjovt. Det er selvfølgelig ikke en hverdagsting, og i hvert fald sjældent noget, man kan opleve igen og igen. Selv min 9årige søn griner stort af den sætning. - Her forleden, da jeg så dvd´en for 117. gang, gik det op for mig, hvad Achmed egentligt mente.....

Jeg burde her have vist klippet, sådan I kunne følge med i, hvad jeg mener, men jeg har faktisk valgt et andet klip fra samme show. Walter. - Jeg er vild med ham. Han er fantastisk.
Jeg kan desværre ikke finde ud af, at smide hele klippet ind på bloggen. Det må jeg lige have læst op på, hvordan man gør.


http://www.youtube.com/watch?v=_I226Sfgs0s

Og den fortsætter her, hvis du stadig er med:

http://www.youtube.com/watch?v=GFelEa8wAIk

Jeg ved, det sker hver dag, at der er ting, der pludselig går op for een. Men det er underligt, som verden pludselig kan se helt anderledes ud, når den slags sker. Og ind imellem kan man have lyst til at banke hovedet ind i en mur over, at man ikke har opdaget det noget før.

Det er den følelse, (og en computerskærm, der skal renses), jeg sidder tilbage med lige nu, hvor jeg har læst om Miss Sophie.

Høj af huer....

Den sidste uges tid har der været huer på pindene...

For 60 gram huer...
Fem små søde huer af restegarn til Red Barnets indsamling.
Opskriften er min egen, og de vejer faktisk ingenting.







Og så lige endnu en elefanthue. Jeg blev helt høj, da jeg fandt ud af, at denne udgave
virkelig fungerer, både på pindene, men også i brug. Og så kan den laves ud af restegarn. Her er det igen Arwetta, der har lagt garn til, og yderligere 60 gram garn ryger fra lageret.







Og så er der Forbrydelsen i aften.....:-)

Me in pink...

En udfordring fra Trine er skyld i, at jeg de sidste mange dage, virkelig har gjort et ihærdigt forsøg på at finde pinke ting i mit hjem. Da jeg lige læste udfordringen, tænkte jeg "ha, det bliver da ikke svært". Men det lader til, at mit hjem er præget af grønne og brune farver, og faktisk meget lidt pink.
Alligevel har jeg her fundet nogle ting, der på den ene eller anden måde siger noget om mig.

Jeg skynder mig at sende udfordringen videre til 1 2 3 kvinder, der alle tre bor i udlandet, og som nu forhåbentligt har lyst til at lege med og finde syv GULE ting i deres hjem...:-)


Me in pink:

Arbejdsnarkoman...



Hjemmedyrket økomad...



For mange jern i ilden, til at kunne huske alt...



Strikomaniske tilbøjeligheder...



Læselyst og verden udenfor blogland...



Hang til underholdning, man skal tænke over...



Mindet om en kær veninde...

Tvungen madordning skal skabe sundhed...

Et lettere surt opstød og et indlæg med lettere politiske overbevisninger, så er du advaret. :-)


Hvad sker der for Danmark? I vores ellers så liberalistiske lille land er man om kort tid tvunget til at lade sit barn spise det mad, som daginstitutionen mener, er det bedste for barnet. Med mindre man kan fremvise en lægeerklæring.

Det er paradoksalt, at man på den ene side mener at skulle bestemme over alle og derfor fratage forældrene ansvar og mulighed for direkte indflydelse på børnenes kost, og at man så samtidig ikke kan rumme alle børn.
Begrundelserne for netop at bespise børnene er, at man på den måde sikrer sig, at børn får mindst ét sundt måltid mad om dagen. Men denne argumentation overser selve problemet. Man løser ikke noget ved at give børn et sundt måltid mad om dagen. Hovedparten af forældre kan godt finde ud af at smøre sunde og lækre madpakker, og dem, man tror, man hjælper, gør man kun en bjørnetjeneste.

Når børnene får mad i institutionen, er der slet ingen, der kan holde øje med, om maden er sund på hjemmefronten. Der er derfor heller ingen, der kan råbe vagt i gevær og søge om hjælp til familier, hvor forældrene ikke magter eller ved, hvordan man let kan skabe en sund livsstil for sit barn. Disse børn vil godt nok få ét måltid om dagen, der er sundt, men dette måltid vil slet ikke være nok til at redde dem.
Og hvordan skal forældre, der har svært ved sunde madpakker, lære at smøre gode madpakker til skolebarnet, hvis de ikke har fået hjælp til det i daginstitutionen?

At man som forældre kan være glad for at slippe for madpakkesmøringen er noget helt andet. Vi har valgt at få børnene, og har også vidst, der skulle mad til, også frokost. Selvfølgelig kan det være skønt, ikke at skulle købe ind og bruge et kvarter om aftenen på fire - seks madpakker, men i det store hele blegner denne lettelse, når argumenterne for tvang er så skrøbelige og patetiske.

Pigestrik søges...

Jeg har for længst nået at strikke det, jeg satte for mål i år. Det er selvfølgelig dejligt, men eftersom jeg har købt en del nyt garn, er lageret ikke skrumpet i takt med, at jeg har fået projekter afsluttet.
Jeg forstår ikke helt, at mit lager kan være så stort. Faktisk undrer det mig så meget, at jeg inden længe bliver nødt til at finde det hele frem og veje det igen. Det lyder alt for utroligt. Jeg ved dog, at en hel cone orange gør sit til vægten, men alligevel.

Jeg satser på at bruge rester nu. Det gør det svært at strikke "jule"sokkerne, for der er faktisk ikke to ens nøgler i farver, min far og svigerfar vil bryde sig om.

Til gengæld skal jeg igennem flere par vanter. De vejer ikke det vilde, men de er rigtige gode til at få brugt uldrester.
Pt. strikker jeg også på endnu en elefanthue, samme model som den sidste, men en smule større.

Der ud over skal jeg i gang med julegaver til drengenes kusiner på hhv. 4 og 1 år. Jeg ved ikke helt, hvad de skal have, det skal nok ikke være noget ens, men noget, der passer personligt til dem. Sidste år til jul fik den store den her kjole, og til sin fødselsdag fik hun denne.

Jeg ved, de har rigeligt med bluser, for de har nemlig også en mormor og oldemor, der strikker.
Hvis nogen har gode ideer til strik til piger, hvis forældre går meget op i design og mode, er jeg meget lydhør. :-)

Tilbage i tiden..

Her i weekenden tilbragte vi en hel dag hjemme hos min far. Han hørte selvfølgelig omkring min udgave af forbrydelsens sweater.

Det fik ham til at hente sin version. Den er strikket tilbage i 70erne, af min moster. Den har aldrig været vasket, har været land og rige rundt på motorcykel, og var meget dyr at strikke dengang. Den er utrolig tyk, og min far finder den kun frem, når der er virkelig koldt. Og da han kun bruger den under en tyk læderjakke, sådan sweateren ikke bliver beskidt, så er det yderst sjældent, den kommer i brug.




I skal ikke snydes af et billede. Min far aner ikke, hvad en blog er, han ved knapt hver snabel a betyder, og han har aldrig siddet ved en pc. Jeg opgav derfor at få hans tilladelse til at vise ham på bloggen, og derfor har jeg sløret hans ansigt.